søn. 12. mar.
|Aarhus
Boundaries & Desires
Ønsker du fordybelse i mere autenticitet? At slippe pleaser rollen? Grænsesætning? At lære at sige til og fra? Øget kropsbevidsthed? Vække sanseligheden? og lære om afvisning? Så er Boundaries & Desires lige noget for dig.

Tid og Sted
12. mar. 11.00 – 17.00
Aarhus, Guldsmedgade 26B, st, 8000 Aarhus, Denmark
Om eventet
En dag hvor du lærer rigtig meget om dig selv
Boundaries & Desires er tiltænkt som et heldags-arrangement som skaber et fundament for alle der gerne vil personlig udvikling. At kunne sige fra og til, samt at mærke hvad man vil og udtrykke det, ændrer vitterligt ens tilgang til verden og har potentialet til at kunne skabe stor forandring.
- Oplever du somme tider, at dine grænser bliver overskredet og bliver du ikke taget alvorligt, når du siger fra?
- Hvor kropsbevidst er du?
- Ved du egentlig hvad du gerne vil have og udtrykker du det tydeligt?
- Får du sagt ja til for meget og er dit ja mon helt ægte?
- Holder du dig somme tider tilbage for ikke at afvise andre?
- Måske vil du ikke skuffe, gøre nogen kede af det eller vrede?
Intentionen bag en stor del af vores arbejde i BEVIDST handler om at gøre den verden vi lever i et mere autentisk sted. Det betyder også at man på den ene side føler sig tryg nok til at være den man er uden at blive dømt for det, og på den anden side stole på at man selv og andre mennesker kan sige fra når deres grænser overskrides.
For hvad sker der når man møder en som er god til at sætte grænser? Jo, man bliver straks mere tryg med dem - netop fordi man ved at vedkommende skal nok sige fra - så jeg har plads til bare at spørge, sige og gøre som man ønsker.
På Boundaries & Desires vil du opleve:
- Autentiske, ærlige delinger i et trygt rum, hvor du kan komme og være dig selv med alt, hvad du har med dig
- Du lærer hvordan du kan mærke og respektere dine grænser samt udtrykke dig klart, når noget går over dem
- Teknikker til at komme lidt tættere på andre mennesker i overensstemmelse med dine behov
- Øge bevidstheden til dig selv og andre, og mærke nærheden, kontakten og forbindelsen
- Fællesskab og masser af nærværs- og berøringsøvelser
- Du får sat ord på dit følelsesliv, ønsker, og længsler - og i det hele taget mindske den ensomhed mange af os har
- Et sted hvor du bliver mødt af ligesindede mennesker som lytter, ser og forstår dig
- Selvom det er vigtige emner, er der leg og latter og en uhøjtidelig atmosfære
Vi har skabt et ganske særligt program for dig, hvor du får en HEL dag med berøring, næring, leg og undervisning.
Programmet er sammensat så der er en god vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser og disse temaer vil vi fordybe os i:
- Hvordan føles grænser og hvordan føles det at sætte dem?
- Hvad er samtykke og hvordan agerer jeg i det rum?
- Hvad er en afvisning og hvordan kan jeg bevæge mig videre fra dem?
- Hvordan får jeg det jeg gerne vil have i livet?
- Hvordan slipper jeg pleaser rollen?
- Hvad er stress respons og traume og hvordan påvirker det mit liv?
- Hvordan er jeg mere autentisk?
Kategorierne for dette event er: For Begyndere, Undervisning og Berøring.
For Begyndere: Dette betyder at alle er velkomne til at deltage uden nogen for form tidligere erfaring med selv-udvikling, tantra, terapi, o.l. Øvelserne kan indeholde let berøring, men fokus er på de ikke er for overvældende. Undervisning: Dette betyder at en del af eventet vil bestå af undervisning/filosofi. Der vil som udgangspunkt altid være forskellige slags øvelser, dog under denne kategori snakker vi lidt omkring et specifikt emne. Det kan være en god ide at tage en kuglepen og papir med for at tage noter.
Berøring: Ved dette event vil der være invitation til berøring af den ene eller anden grad. Det kan både være let, blød, kram eller langvarig berøring. Dog er det en fast regel at berøring af bryster, køn og bagdel ikke er tilladt.
Hvad kan du forvente?
Dette event er et heldags-event med en times pause i midten så du kan få lidt sen frokost (som ikke er inkluderet).
Der vil være en noget undervisning som efterfølgende bliver støttet op om med øvelser.
Hvem er dette for?
Dette er for alle som ønsker at forstå en række interne mekanismer som måske holder dem tilbage fra at leve et autentisk liv hvor de får det de gerne vil have. Det er også for dig som måske kommer til mange bevidste events men kæmper lidt med at få sagt fra og til, eller ender i en masse situationer hvor du godt kan mærke du måske skulle have sagt fra noget før.
Praktisk:
Kom som du er og husk at have noget tøj på som du kan bevæge dig lidt i. Undgå helst tunge parfumer og rygning lige inden eventet.
Billetter
Pris
Antal
Total
Boundaries & Desires
900,00 kr.
Moms Inkluderet
+22,50 kr. Servicegebyr
900,00 kr.
Moms Inkluderet
+22,50 kr. Servicegebyr
00,00 kr.
Total
0,00 kr.