Forretnings-betingelser
Aparte adfærd
Vi inviterer alle mennesker, af alle nationaliteter, køn, og orientering til vores events, hvor vi holder rammerne for et trygt rum.
For at dette kan lade sig gøre, bliver der til alle events fremsat nogle rammer som deltagerne skal holde sig indenfor.
Ved gentagende påtalt overskridelse af denne ramme, enten før, under, eller efter vores events, kan man enten blive bedt om at tage en timeout, forlade eventet, eller blive bedt om ikke at komme igen.
Alkohol- og stof politik
Egne medbragte euforiserende stoffer, plante-medicin og alkohol er bandlyst til alle vores events, og vil betyde øjeblikkelig bortvisning ved brug, uden refusion.
Vær i god tid
Dørene lukkes når vi starter, så planlæg efter at komme 15 minutter før tid. Såfremt at du skulle blive forsinket alligevel, forventer vi at du meddeler os inden så vi ved hvornår du kommer, så vi kan lukke dig ind uden at forstyrre de andre.
Refusion
Tilmeldingen til alle vores arrangementer er bindende. Det betyder, at hvis du bliver forhindret i at deltage uanset årsag, giver vi ikke pengene retur og billetten kan ikke ombyttes til et andet event.
Du må gerne give eller sælge din billet videre, men du skal kontakte os, så vi ved hvem som kommer.
Skulle eventet blive aflyst fra vores side får du selvfølgelig enten pengene retur eller mulighed for at komme med til et andet event til samme pris.