Kit
Samværet med dejlige mennesker i et trygt rum skabt af jer, åbnede op for områder af mig, som jeg har haft gemt bort i frygt for at blive afvist, at blive misforstået, at være for meget eller for lidt.
Hvor var det pragtfuldt at mærke nærvær, fysisk og som gruppe, mærke forbundethed og en forståelse, der åbnede op for at turde stille mig frem med det jeg havde på hjertet, Så berigende at opleve, at jeg ikke er alene på min rejse gennem livet, på godt og ondt.
Tak for at holde rummet og skabe de fantastisk rammer som omfavnede mig i min indre proces.
Albert
Jeg gik hjem med en dejlig følelse og så travle mennesker, jeg tror tænkte flg.: Hvorfor virker du så rolig?
Svaret er BEVIDST.
En fin ramme med lige mange mænd og kvinder. Det sætter jeg stor pris på. Det var godt tilrettelagt med en blanding af teori/undervisning og øvelser... I er nærværende i rummet og deler ud af jeres erfaringer. Det er bare så fedt. I er kærlige væsener alle tre og har en professionel tilgang med stor indlevelsesevne.
Jeg er og blev så glad for jeres opslag, der har skabt BEVIDST.
Anne Soelberg
Når jeg træder ind i jeres rum inviteres jeg ind i mig selv. Ind i løngange og snirkelkroge, jeg aldrig ville kunne betræde alene.
Det fællesskab i skaber fører mig. Leder mig. Og andre. Ind i noget magisk. Der healer. Der bliver jeg mangefacetteret. Finder min skønhed, i de andres øjne. Og i mig selv. Finder sårbarhed og styrke. I en og samme hånd. En og samme krop.
Taknemmeligheden over, at få lov at se mennesker klæde sig nøgne. Er uendelig. I kan jeres kram. I står stærkt og jeres hjerter er milde, som dagen er lang.
Mine varmeste anbefalinger.
Dan
Jeg sidder lige nu med en skøn fornemmelse i krop og sjæl. Helt rolig og i balance. Mine største indtryk fra weekenden er de stærke møder med de andre skønne mennesker. At mærke alle de forskellige energier som vi repræsenterer. At tale sammen uden ord. Og at føle sig tryg.
Tusind tak skal i have.
Martin
Jeg synes faktisk at det var en helt igennem dejlig dag. Det var fint med lidt teori inden øvelserne og sjovt både at lave afvisninger og tilskyndelser til at komme tættere.
Det mest fantastiske, var den time jeg havde med (en anden deltager), hvor der var tid til både at give og modtage og måske også at blive lidt modigere i de ting han gerne vil have/give, netop fordi der var tid til at fordybe sig.
Alt i alt en absolut skøn og lærerig dag i super selskab med åbne og kærlige mennesker Jeg synes at I tre supplerer hinanden rigtig godt og det er svært ikke at komme i godt humør, når man er sammen med jer
Jane
Mit hjerte er helt sikkert blevet et bedre sted at være, mest for mig selv, men også for andre.
Tak for 3 timer der har givet større forståelse og lærerig af at se ind i et andet menneskes øjne, kan skabe kontakt, forståelse og medfølelse, så meget at det andet menneske kan komme helt tæt på. Tak til jer, Kate, Thomas, og Lisa.
”The beauty we see in another soul, is reflection of our own”
Jeg vil helt sikkert komme igen.
Rene
Efter at have været til Conscious Connection har jeg haft mere energi og overskud, jeg er begyndt at se fremmede mennesker mere i øjnene, og ikke mindst smile til fremmede - for mennesker er jo dejlige, og det vidste jeg jo godt. Jeg tror at jeg havde glemt det lidt, og det er jeg ikke i tvivl om at Conscious Connection fik trukket frem i min hukommelse igen.
På dagen efter eventen, havde jeg en sådan vanvittig energi, at jeg bare havde lyst at give den videre til nogen, så de kunne føle den som jeg følte den. Og netop den følelse har jeg bragt frem dagligt siden.
Line
... mange tak for en dejlig aften i tirsdags - det var virkelig en fornøjelse. BEVIDST; et sted til og for mangfoldighed, nysgerrighed, “modighed”, bevidsthed, medmenneskelighed, munterhed og kærlighed. Den oplevelse og følelse fyldte hele min krop og mit sind, da jeg kørte hjem fra mit første besøg hos BEVIDST.
At tre timers guidede øvelser sammen med vildt fremmede mennesker kan skabe så meget varme, glæde, lethed, ro og håb indeni mig, siger noget om, at det skønne team bag BEVIDST er vildt dygtige og dedikerede.